Labor Day

...Frank is mopping the floor...and—in the most howlingly funny seduction scene in recent memory—sensually squashing peaches into pie filling, his mad baking skills an irresistible aphrodisiac for the lonely divorcée putting him up.

...en overraskende blid lille film, der frem for alt nærer en ubøjelig tro på det gode i mennesket. Og ikke mindst muligheden for, at alle kan starte på ny, hvis livet synes kørt fast i en altædende intethed.

...the awkward, sad-eyed heart of the film, whose central coming-of-age thread — located in that Amblin heyday...— gives the film a warm, welcome Spielbergian spin.

It's brilliantly executed, from the gliding camera and the poise of staging to Rolfe Kent's score...

Kanadensaren Jason Reitman överraskar med en klassisk melodram som låter Stockholmssyndromet stå i centrum.

Labor Day fortælles i et smukt og sindigt glidende tempo, en næsten gammeldags tidskrævende og kælende stil, der aldrig søger det spektakulære udi sex eller vold.