The ravages of Laurel’s disease are made especially apparent through her pleas to this panel of old white guys; you can almost feel the energy leaving Laurel’s body with every shallow wheeze of a syllable.
Director Peter Sollett mounts a full-scale attack on the tear ducts as he rolls out scene after scene of inspiring oratory, heart-rending illness and full-on liberal do-gooding.
Hvad der starter som et romantisk drama, udvikler sig dermed hastigt til en følelsesladet retssalsfilm, hvor Steve Carell og Michael Shannon især stjæler billedet...
Julianne Moore spiller bedre og bedre, som handlingen skrider frem, og viser til sidst, hvor dedikeret en skuespiller hun er. Konkret og fysisk viser Moore med stor autenticitet, hvordan kræftsygdommen æder sig ind på Laurel, når hun mister håret ...Read more